Servicemontør søges

Hos PFP A/S i Kjellerup søger vi en dygtig servicemontør til opmåling og montage af bordplader samt til besigtigelse og udbedring af evt. reklamationer.

Vi forestiller os, at du har erfaring med montering af køkkener og bordplader fra tidligere job. Den vigtigste forudsætning for at komme i betragtning til jobbet er, at du har en solid håndværksmæssig erfaring og at du har sans for detaljen i dit arbejde. Derudover skal du være service- og kundeminded samt være i stand til at arbejde struktureret.

Vi sørger for en god introduktion til jobbet, og at du får tilknyttet en mentor som vil sikre at du får tilegnet alle de færdigheder, der skal til for at få succes i jobbet.

Stillingen indbefatter primært montageopgaver af bordplader i Danmark samt i den sydlige del af Norge.

I stillingen indgår også koordinering af egen kørsel/ rejser samt telefonisk kontakt til kunder.

  • Du skal beherske dansk i skrift og tale.
  • Du har relevant erfaring fra tidligere job og er optaget at god finish.
  • Du skal være serviceminded og kunne lide at tale med mennesker.
  • Du skal i nogen grad kunne være fleksibel omkring din arbejdstid.
  • Du arbejder struktureret og formår at planlægge og prioritere dine egne opgaver.

Stillingen er en fuldtidsstilling, der refererer til virksomhedens fabrikschef.

Er du den rette person, vil vi kunne tilbyde dig et udfordrende job i en spændende branche. Du vil indgå i en dynamisk organisation og medarbejdergruppe, hvor du udover de faste opgaver vil få gode muligheder for at påvirke beslutninger og udvikling i din afdeling.

Stillingen ønskes besat senest 1.9.2018. Sidste ansøgningsfrist er 25.07 2018.

Ansættelsessamtaler vil pga. sommerferieperioden blive afholdt løbende som de kommer ind.

Ansøgning til stillingen skal rettes til fabrikschef Claus Christiansen på ccn@pfp.dk

PFP A/S, eller ”den danske bordpladespecialist” som virksomheden også er kendt som i køkkenbranchen, er beskæftiget med produktion af bordplader i alle typer materialer der traditionelt indgår i skandinaviske køkkener.